§ 18-redegørelsen for 2008 er kommet

14.12.2009

§ 18-redegørelsen for 2008 udarbejdet af Ankestyrelsen for Social- og Indenrigsministeriet er udkommet.
Redegørelsen viser, at det glædeligvis går fremad med kommunernes udbetalingerne til det frivillige sociale arbejde:

I 2008 blev 99 pct. af det udbetalte bloktilskud sendt videre til det frivillige sociale arbejde i kommunerne. Det er en forbedring fra 2007, hvor 96 pct. af midlerne blev delt ud i støtte. Den glædelig udvikling dækker dog over nogle tal, som ikke er specielt opmuntrende.

Det er nemlig sådan, at over halvdelen af kommunerne stadig udbetaler mindre end 75 pct. af statstilskuddet, som er reserveret til det frivillige sociale arbejde. Når det samlede tal bliver så højt som 99 pct. dækker det over, at nogle kommuner udbetaler mere, end de modtager fra staten.

Der er kun en enkelt kommune, der udbetaler mindre end 25 pct. af statstilskuddet, 19 kommuner udbetaler mellem 25 og 50 pct, mens 33 udbetaler mellem 50 og 75 pct.

Den absolutte bundskraber er Solrød, der kun videresender 18 (!) pct. af det udbetalte bloktilskud. Andre kommuner, der ikke støtter det frivillige sociale arbejde meget er: Halsnæs (27 pct.), Ishøj (28 pct.), Furesø (31 pct.), Dragør (31 pct.)

Den kommune, der forholdsmæssigt uddeler flest § 18-midler til de frivillige sociale foreninger er Kolding, der uddeler 280 % af bloktilskudet - altså 2,8 gange mere end kommunen modtager fra staten. Andre kommuner, der fortjener at blive fremhævet er Fanø (211 pct.), Frederiksberg (186 pct.), Herlev (184 pct.) og Gentofte (182 pct.). Københavns kommune er også godt med (145 pct.) 

Læs hele redegørelsen nederst på denne side

 

Søg

Aktiviteter

Konference: Frivillige i velfærden

16. Sep 2010 12:00 - 16:30

Hjemløsedagen 2010

17. Okt 2010 12:00 - 16:00

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast dit navn og din email og modtag nyheder direkte i din indbakke.


Afmeld nyhedsbrev

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Landsforeningen Frivilligt Forum · Jernbane Allé 54 , 3 · 2700 Vanløse · Tlf: 3877 0720 · Mail: sekretariatet(a)frivilligtforum.dk