Indlæg af Johs. Bertelsen i Kristeligt Dagblad om socialøkonomi
01.02.2010Under overskriften "Pas nu på de svage. Socialøkonomien har faldgruber" havde Johs Bertelsen et indlæg i Kristeligt Dagblad d. 29. januar. Indlægget bringes her i sin helhed:Barnet kan let ryge ud med badevandet
”Erhvervslivet vil professionalisere den sociale indsats”. Under denne overskrift omtalte Kristeligt Dagblad mandag d. 25. januar det fænomen, at flere og flere opgaver på det sociale område nu søges løst på markedsvilkår. Dette sker dels ved, at iværksættere forsøger at lave en forretning ud af at skabe aktiviteter og arbejdspladser for udsatte grupper, og det sker dels ved, at erhvervslivet i form af konsulentfirmaer og jobtrænings- og vikarbureauer forsøger at skabe sig en platform på det sociale marked. Fænomenet markedsføres i disse år som socialøkonomi og socialt entreprenørskab og der lægges dermed op til, at der er tale om en mere social måde at drive handel på.
I min egen organisation Kristeligt Studenter-Settlement har vi selv været på dette marked i mange år med både butiksdrift og beskæftigelses- og integrationsprojekter, og det må siges, at der er med nogen bekymring vi nu må se på, hvordan den gamle vin forsøges hældt på nye flasker. Markedet kan være et udmærket delredskab til at kvalificere en beskæftigelses- og integrationsindsats for f.eks. udsatte grupper, men markedet kan på ingen måde blive løsningen på varetagelsen af omsorgen og trygheden for samfundets udsatte grupper.
For os giver det ingen mening at tale om en socialøkonomi, som skal være bæredygtig og fungere på markedsvilkår. Det er givet, at der kan findes små uopdyrkede nicheområder, hvor autister eller andre handicappede kan udfolde urealiserede ressourcer og potentialer, som kan bære en forretning, men for langt de fleste borgere på kanten af arbejdsmarkedet gælder det, at de på mange givende måder kan deltage i fællesskaber og produktive aktiviteter, men disse aktiviteter kan kun være bæredygtige med en nødvendig offentlig støtte.
For os giver det imidlertid heller ingen mening at blive en forretning. Som frivillig social organisation hører vi til i civilsamfundet, og vi ser os som sådan som et stadigt korrektiv både til markedet og den offentlige forvaltning i form af stat og kommune. I den frivillige sociale verden kan vi noget andet end markedet og det offentlige. Derfor skal vi ikke ”professionaliseres” til at kunne agere på markedet. Det vil både vi, markedet og det offentlige tabe på.
Vi skal være professionelle repræsentanter for civilsamfundet og bidrage til at sikre, at vi har et stærkt civilsamfund, som sikrer demokrati samt social og økologisk bæredygtighed til glæde for både erhvervslivet og det offentlige.
Vore nærmeste samarbejdspartnere er her staten og kommunerne og sammen med dem bliver den vigtigste opgave på det frivillige område i de kommende år at få udviklet og vedtaget en civilsamfundspolitik, som netop beskriver det særlige ved civilsamfundet, markedet og det offentlige, så vi sikrer, at barnet ikke smides ud med badevandet.
|
|
Søg
Tilmeld nyhedsbrev
Indtast dit navn og din email og modtag nyheder direkte i din indbakke.
Afmeld nyhedsbrev
|