Pres de lokale politikere op til kommunalvalget

Valget til kommunerne står for døren, og for de frivillige sociale organisationer er der meget på spil. Politikerne vælges for en 4-årig periode, og det er et langt perspektiv i den frivillige sociale verden. Derfor er det vigtigt, at vi i de frivillige sociale organisationer sikrer, at der i kommunerne bliver valgt politikere, som forstår den frivillige sociale verdens særlige eksistensvilkår. Mange politikere er gode til skåltaler om de frivillige sociale organisationers store betydning, men når det kommer til realitetsforhandlinger om finansiering og rammerne for det daglige arbejde, er situationen ofte langt mere kompliceret. Derfor gælder det om at få så konkrete tilsagn som muligt inden kommunalvalget.

Yderligere kompliceres situationen af, at mange kommunalpolitikere faktisk ikke ved ret meget om de frivillige sociale organisationers arbejdsvilkår. De tror bare ,”at det hele er frivilligt, så det kan da ikke koste noget ..”
Her er det en god idé at invitere nuværende og kommende politikere på besøg i organisationer og foreninger, så de ved selvsyn kan se, hvad det egentlig kræver at drive en frivillig social organisation.

Der er ingen tvivl om, at vi de kommende år vil se et støt stigende samarbejde mellem de frivillige sociale organisationer og kommunerne. Det kræver en fortsættelse af velfærdssamfundet simpelthen. Dels kommer kommunerne til at mangle hænder ,og dels vil der være brug for de frivillige sociale organisationers hjælp til at udvikle medborgerskab, hvor borgerne inddrages i at løse sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer.

Et sådan samarbejde kræver imidlertid, at vi den frivillige verden kender vores eget værd og står vagt om vores særlige måder at arbejde på. Det kræver spilleregler i samarbejdet med kommunerne og det kræver , at samarbejdet ikke primært bliver på kommunernes betingelser.
Derfor er det vigtigt, at der i kommunerne nedsættes frivilligråd, hvor spillereglerne kan forhandles.
Ligeledes er det vigtigt, at alle kommuner får frivilligcentre, som både kan være et forbindelsesled til kommunen og samtidig være et service- og formidlingscenter for det frivillige sociale arbejde. Socialministeren overvejer for øjeblikket, hvor meget staten vil betale af frivilligcentrenes drift, og hvor meget man vil bede kommunerne om at betale. Her er det selvfølgelig vigtigt i valgkampen at få politikernes tilsagn om, at de er villige til at finde den nødvendige kommunale finansiering, som sandsynligvis bliver ca. halvdelen af frivilligcentrenes drift.

Andre emner i valgkampen kan være

- tilsagn om, at kommunen vil bruge alle de § 18- midler, som kommunen modtager fra staten, til frivilligt socialt arbejde
- at kommunerne tilstræber at arbejde med bevillingsperioder over flere år, så organisationerne ikke skal søge penge hvert år
- at kommunerne tilstræber at basere samarbejdet mere på tillid og mindre på kontrol
- at kommunerne tilstræber ikke at benytte sig af udbudsforretninger i samarbejdet med frivillige sociale organisationer

For bestyrelser på selvejende institutioner og væresteder kan det også være vigtigt, at sikre sig, at der bliver valgt politikere, som forstår disse organisationers særlige værdi og betydning. Den slags driftsaftaler sidder efterhånden løst i mange kommuner.

Kort sagt kommunalvalget er utroligt vigtigt for den frivillige sociale verden. Vores skæbne ligger mere og mere i kommunernes hænder. Gå derfor ud og vær aktive, det frivillige sociale arbejde er et vigtigt punkt på valgets dagsorden.

Kommentarer


Der er ingen kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Navn:

Email: (hidden for other users)

Kommentar:

Visual CAPTCHA

Indtast kode:

Søg

Aktiviteter

Konference: Frivillige i velfærden

16. Sep 2010 12:00 - 16:30

Hjemløsedagen 2010

17. Okt 2010 12:00 - 16:00

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast dit navn og din email og modtag nyheder direkte i din indbakke.


Afmeld nyhedsbrev

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Landsforeningen Frivilligt Forum · Jernbane Allé 54 , 3 · 2700 Vanløse · Tlf: 3877 0720 · Mail: sekretariatet(a)frivilligtforum.dk