De frivilliges medspil eller modspil
Af Johs Bertelsen - 07.12.2009
Som det fremgår af historien om børnehaven ”Lilleskoven” på denne hjemmeside får kommunerne i de kommende år stadigt mere brug for at inddrage at inddrage frivillige medarbejdere for at få ressourcer nok til det daglige arbejde.. Dette får jo umiddelbart nogle advarselslamper til at lyse, fordi - det dels aldrig har været meningen, at kommunerne skulle inddrage frivillige medarbejdere for at spare penge - og dels, skal vi passe meget på med, at frivillige medarbejdere overtager arbejde fra de faglærte pædagoger og socialarbejdere.
Hvis man på den anden side skal være lidt provokerende, kan man vel også sige, at der her er tale om nogle kortsigtede rygmarvsreaktioner, som er mere reaktive end proaktive..
For egentligt er det vel godt, hvis kommunen kan spare penge.. og at vi som frivillige kan hjælpe dem med det.. Spørgsmålet må i højere grad være, hvad besparelserne bliver brugt til..
I disse uger afholdes klimatopmøde i København, og uden overdrivelse kan man vist sige, at der er tale om relevant panik før lukketid.. Verdens miljø og sammenhængskraft er truet af de samfundsmekanismer, som vi troede skulle føre til en stadig bedre verden.. Det stadige krav om økonomisk vækst har skabt ubalance i klodens bæredygtighed.
Samtidig har vi en finanskrise, hvor der tilsyneladende kun kan præsenteres én løsning, nemlig øget økonomisk vækst.. som så igen vil belaste og ødelægge miljøet yderligere..
I denne situation må det være tilladt at pege på behovet for et paradigmeskifte.. Som Einstein har sagt det: ”Et problem kan ikke løses med de samme redskaber, som har skabt det”. Udfordringen må være i stigende grad at løse vore miljø- og velfærdsproblemer uden at skabe vækst. Og her vil det frivillige arbejde og civilsamfundet komme til at spille en central rolle.
Selvfølgelig skal det ikke ske ved, at vi bare går ind og arbejder ”gratis” for kommunerne. Vi skal kende vort eget værd.. Vi er en kæmpe samfundsmæssig ressource og dermed har vi også stor mulighed for at være med til at påvirke samfundsudviklingen. Vi skal bare lære at stå sammen om at stille de rigtige krav og give de rigtige svar..
I de kommende år vil der blive lagt op til meget mere samarbejde mellem kommunerne og det frivillige arbejde. Det ligger i samfundsudviklingen som en nødvendighed. Her skal vi nu lære at kende vor besøgelsestid og begynde at ruste os til at kræve medindflydelse på samfundsudviklingen både lokalt og på landsplan..
Det næste 10-år bliver i høj grad civilsamfundets årti, hvor vi som borgere også kan stemme med hænderne og pengepungen.. Vi kan som borgere og som frivillige tage et langt større samfundsansvar end vi gør i dag. Til gengæld kan vi også få langt større indflydelse, end vi har i dag.
I Frivilligt Forum er vi meget opmærksomme på disse tendenser og vil i de kommende år arbejde aktivt på at støtte de frivillige organisationer rundt omkring i landet i at stå så stærkt som muligt i de kommende samarbejder og forhandlinger med kommunerne.
Kommentarer
Skriv en kommentar
|
Søg
Tilmeld nyhedsbrev
Indtast dit navn og din email og modtag nyheder direkte i din indbakke.
Afmeld nyhedsbrev
|
Steen Moestrup skrev:
Indenfor nogle områder, er det blevet sådan, at de frivillige ikke kun er frivillige, men faktisk også er brugere af tilbudet, men samtidig forventes eller fristes til at deltage i at løfte opgaven for kommunen eller andre, ved at udføre frivilligt arbejde. Et meget godt eksempel er borgeren der deltager i Socialpsykiatriens værestedstilbud og som står og laver mad til de andre. På den ene side, er det en form for aktivitet borgeren deltager i, på den anden side er det et stykke frivilligt arbejde der udføres. Netop i dette tilfælde kan de to ting ikke deles, det er jo en samme borger som i samme situation løser den samme opgave. Imidlertid kan man fordele graden af deltagelse i en aktivitet med graden af frivilligt arbejde efter hvor velfungerende borgen er. Og i det betyder, at den velfungerende borger faktisk ufrivilligt kommer til at lave et stykke frivilligt arbejde for kommunen. Og er borgeren ikke opmærksom på sine egne behov og at få dem dækket, kan det gå hen og blive en belastning, at deltage i et socialpsykiatrisk tilbud, fremfor den hjælp og støtte som det burde være. En LAP fra Steen Medlem af landsledelsen og FU, www.lap.dk